STU-UP

Gartnerlinjen

På STU-UP har vi et særligt fokus på bæredygtighed og selvforsyning. Vores elever får hands-on erfaring med at dyrke økologiske grøntsager, frugt, bær og krydderurter, som vi bruger i vores egen produktion. Vi har også høns, der leverer friske æg, og vi arbejder målrettet mod at blive selvforsynende med fødevarer. 

Eleverne lærer at dyrke svampe, som vi sælger til restauranter, og vi producerer vores egne blomster, der sælges i vores gårdbutik. Derudover fremstiller vi most af egne æbler og laver te og krydderier af vores egne urter. For at sikre en bæredygtig cyklus fremstiller vi også vores egen økologiske gødning. 

Vores faciliteter omfatter både drivhus og hønsegård, hvor eleverne får praktisk erfaring med planteproduktion og dyrehold. I vintermånederne arbejder de med anlægsgartnerfaget, hvor de designer og planlægger haver samt udvikler strategier for kommende sæsoners produktion. Når foråret kommer, fokuserer vi på forspiring og såning. 

Hver elev får tildelt sin egen jordlod, som de har ansvar for at dyrke og vedligeholde. Herigennem får de praktisk erfaring med alle aspekter af økologisk landbrug og bæredygtig fødevareproduktion.